

-FORFATTER-
Christina Bonde
BIOGRAFI:
Mit navn er Christina Bonde, og jeg er forfatter til flere YA-romaner. Særlig kendt for fantasyserien IZOLA (2018-2019), fantasyserien NATTENS SANGER (2024-2025) og den anmelderroste STØRRE END OS-serie (2020-2023).
Nuværende aktuel med romancen HVOR HJERTET GROR (2025).
Jeg er født i Fredericia i 1978. Sidenhen opvokset i Kolding, hvor jeg i dag er bosat med min familie. Jeg er uddannet sygeplejerske, har i mange år haft selvstændigt erhverv inden for børneområdet, men arbejder nu som forfatter.
Med fokus på det psykologiske aspekt, skriver jeg på kanten mellem verdener eller med udgangspunkt i mange af livets sværeste udfordringer. Mine historier skildrer ofte tanker, der gemmer sig i sindets mørkeste afkroge. Sorg, kærlighed, krise, angst eller ensomhed er som regel omdrejningspunktet i mit forfatterskab, ligesom samspillet mellem mennesker og sanselige skildringer af naturen ofte har en central rolle.
Jeg brænder for YA-litteraturen og skriver både realisme, romance, feel-good, paranormal romance og romantisk fantasy.