top of page

RESEARCH:

Enhver fortælling starter med en enkelt ide, som sidenhen vokser til en hel historie. Inspirationen kommer alle steder fra, men især gennem egne erfaringer, tilfældige steder og personer eller helt nære relationer. Jeg skriver om det der interesserer mig og altid ud fra et følelsesmæssigt perspektiv. Ofte er det min oplevelse af interaktionen mellem mennesker, følelser eller visuelle indtryk der inspirerer til personfremstillinger og scenarier i mine bøger. Og måske er min erfaring som sygeplejerske en fordel. Jeg har stået med de fleste af livets sider i hænderne: fødsel, død, sorg, glæde, frygt og sejre – erfaringer som nu er omdrejningspunktet i mine fortællinger.
 
Alt kan ske, og det er spændende at lade sig rive med.
bottom of page