Christina Bonde

BAG OM SKYGGESIDER

’Har du nogensinde forvekslet drømme med virkelighed?’ Det var ordene, der gentog sig i mit hoved, da jeg i foråret 2015 skrev manuskriptet til Skyggesider. Ord der dannede grundlag for historiens handling og som efterhånden blev slogan for den færdige bog.

For hvor skarp er egentlig grænsen mellem vores drømmeverden og det faktuelle liv? Og hvilke sider af vores personlighed afspejles i drømmene?

Drømmetydning beskrives i Sigmund Freuds psykoanalyse, som koncentrerer sig om forståelsen af drømmene i relation til oplevelser i barndommen. Carl Gustav Jungs dybdepsykologi koncentrerer sig mere om drømmenes mening for fremtiden, men specielt Jungs skyggeteori gav mig stof til eftertanke og blev omdrejningspunktet for min historie. Teorien beskriver ’skyggen’, som kendetegner de sider af personligheden, mennesket ikke vil vedkende sig og manifesterer sig som ubevidste handlinger, følelser og væremåder, der ikke er forenelige med samfundets normer. Med udgangspunkt i skyggen som dybdepsykologisk begreb skabte jeg de karaktertræk, som udgør vores hovedperson Tricia.

Tricias indre kamp og fornægtelse kommer ikke kun til udtryk i drømmene. Også i det vågne liv præger skyggerne hverdagen. I et forsøg på at opnå kontrol over sit følelsesliv lever Tricia med en spiseforstyrrelse. Anoreksien danner ikke temaet for historien, og sygdommen beskrives ej heller i detaljer, men den er medvirkende til at skildre de store forandringer, Tricia gennemgår i fortællingen.

Katolicisme spiller en væsentlig rolle i historien, og min viden om trosretningen og den katolske kirke krævede grundigt forarbejde. Også de astronomiske forklaringer om nordlys, og de fysiske og kemiske fakta om euforiserende stoffer blev indhentet via research.

Historiens persongalleri tjener hver især til fremstillingen af Tricia. Jeg tror, at mange kan identificere sig med Tricias familiære forhold. Kærligheden og bekymringerne for sønnen Silas, det hårdtprøvede forhold til manden Steven og hverdagens forjagede udfordringer. Ligesom Tricias relation til veninden Maria, vennen Daniel og chefen på jobbet belyser forhold, som mange sikkert kan genkende.

Den dæmoniske vinkel var temaet fra begyndelsen, men ideen voksede samtidig med den religiøse research. De syv dødssynder er hver tilknyttet en fysisk form, en dæmon, der forstærker effekten af selve synden, og da det var min hensigt at en dæmonisk magt skulle bidrage til suspensen, var de syv dæmoner oplagte valg. Men hvor dødssyndens dæmon repræsenterer et selvstændigt åndsvæsen, findes det dæmoniske også i mennesket. Sammenholdt med skyggeteorien kunne jeg således arbejde med en dæmonisk dimension både i Tricias indre kamp, men også i de omstændigheder der skaber historiens plot.

Jeg brugte omkring tre måneder på at skrive manuskriptet til Skyggesider, og historien er den første, jeg har skrevet som 3. person fortælling.

Skyggesider er dark fantasy i et nervepirrende psykologisk spil. Historien roder med din virkelighedsopfattelse og efterlader dig måske med spørgsmålet: Hvor stærk er min egen vilje til selverkendelse?

Bogomslaget til Skyggesider

Nordlyset krævede sin plads på omslaget til Skyggesider. Betagende og smukt, men samtidig giver det anledning til en følelse af mystik og magiske kræfter. De grønne og røde farver har stor betydning for historien og er i virkeligheden farver, der har en central rolle i vores samfund. Alle er vi opdraget i tanken om de to farvers diametrale modsætning. Hvor grøn repræsenterer ’det tilladte’, er rød ’det forbudte’. Grøn er ’ja’, rød er ’nej’. Grøn er progressiv, rød er farlig. Også i Skyggesider har nordlyset samme indflydelse, om end betydningen er af dæmonisk karakter.

Kvindeansigtet er rammende for historien. Det intense blik, der på én gang drager og vækker en urolig følelse, er en nøjagtig visuel tolkning af Tricias oplevelser. For mig er det næsten som at se ind i bogen uden at læse ordene. Hvad ser du?

På bogens bagside er det astronomiske symbol for solen repræsenteret. Solen har en central rolle i fortællingen, og symbolet er gengivet mange steder i bogen. Også øjet på bogens forside kan give association til solsymbolet. Den sorte ring rundt om iris sammen med pupillen danner en cirkel med prik i centrum. 

Med lys skabes skygger. Som dem vi ser ved bogens titel. Mørke silhuetter der måske skjuler en gådefuld sandhed …     

Omslaget til Skyggesider er designet af mediegrafiker Danielle Finster.